Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Care Guide: 5 enkle rutiner, der holder dine sko smukke.

Et par sko i kvalitetslæder er skabt til at holde i mange sæsoner. Med den rette pleje bevarer de deres form, farve og karakter over tid.
Små, konsekvente rutiner gør en stor forskel og er i sidste ende en investering i både komfort og levetid.

1. Beskyt før brug

Inden skoene tages i brug første gang, anbefaler vi at påføre vores Protector eller Care spray. Gentag behandlingen efter rengøring. Det beskytter mod vand, salt og pletter og hjælper med at bevare materialets kvalitet.

2. Rens med omtanke

Fjern støv og snavs med en blød børste. En enkel vane, der forhindrer, at partikler sætter sig permanent i læderet og påvirker overfladen.

3. Imprægner regelmæssigt

Særligt ruskind og nubuck har gavn af jævnlig imprægnering. Det beskytter materialet og gør det mere modstandsdygtigt i daglig brug.

4. Plej glat læder

Brug skosværte eller conditioner til glatlæder for at bevare farve, smidighed og glans. Regelmæssig pleje forebygger udtørring og hjælper skoene med at bevare deres udtryk.

5. Lad dem tørre naturligt

Hvis skoene bliver våde, bør de tørre ved stuetemperatur. Undgå direkte varme, da det kan udtørre læderet og påvirke materialets struktur.

Plej efter materiale

Kvalitet fortjener opmærksomhed, og forskellige materialer kræver forskellige former for pleje. Her er vores anbefalinger.

Glat læder

Imprægner jævnligt og brug skosværte eller conditioner for at bevare farven og holde læderet smidigt. Over tid udvikler velplejet glatlæder en smuk patina, der gør skoene endnu mere personlige.

Ruskind & nubuck

Imprægner regelmæssigt, men undgå skosværte. Brug en ruskindsbørste til forsigtigt at opfriske overfladen og bevare materialets karakteristiske struktur.

Læder såler

Imprægner kanten for ekstra beskyttelse. Puds overdelen med skosværte, og undgå længere tids brug i meget våde forhold.

Lak læder

Coatet læder er stort set vedligeholdelsesfrit, men har godt af at blive tørt af med en let fugtet klud, hvis de er blevet snavsede, og derefter få jævnlig pleje med en spray, som er udviklet særligt til lak og coatet læder.